Udtrapning af Antidepressiver

Vil du stoppe med anti-depressiver ?

De fleste som vælger at tage antidepressiv medicin imod angstlidelser, ved godt at det ikke er løsning på problemet - men blot en midlertidig dæmpning af symptomerne. Og derfor har man oftest inderst inde et ønske om "snart" igen at stoppe og i stedet få løst det egentlige problem. Men det har vist sig at være helt utroligt svært for langt de fleste.


Derfor er det svært

Nu har man endelig fået lagt låg på sin angst og kan slappe af igen - og har måske fået det meste af sin tilværelse tilbage. Nu er det kun den lille nagende tanke om medicin forbruget som forstyrrer glansbilledet. Derfor bliver det ualmindeligt tillokkende og nærmest umuligt at gøre andet end blot at fortsætte og lade medicinen klare problemet. Men desværre er det ikke nogen holdbar løsning. Der er for mange kendte og ukendte bivirkninger ved medicinen. Og på et tidspunkt vil kroppen sige stop helt af sig selv.


Så har du først én gang indset og besluttet at medicin-nødløsningen skal stoppe, har du brug for al den støtte du kan få.

For udover bekymringerne for om og hvordan "angsten" vil vende tilbage med sin umenneskelige terror når medicinen er væk, så står du også overfor at skulle møde en række nye ophørssymptomer. Symptomer som måske endda ligner dine gamle angstsymptomer. Så selv om man siger at den værste periode ved udtrapning er når de sidste doser tages,  så er den "sværeste" periode når man skal i gang. For der skal en hel del mod, selvkontrol og vedholdenhed til at tage de første skræmmende skridt.


Derfor har jeg sammensat et skræddersyet behandlingsforløb på 4 sessioner over 6-8 uger, som skal få dig trygt og sikkert igennem dit udtrapningsforløb. Fra du beslutter dig til du igen har fundet freden med dig selv og din krop UDEN medicin. 


Online Akut-behandling

Vælger du et udtrapningsforløb, får du undervejs mulighed for at få "akut-behandling" online, hvis der skulle opstå en kritisk situation.


Behandlingen er tilrettelagt imod angstlidelser. Tager du medicinen mod andre lidelser end angst, er dette ikke den rigtige behandling for dig.     

 

Behandlingsplan for Udtrapningsforløb


Første session lægges lige inden du begynder med reduktion af dosis. Vi arbejder her med din angst og bekymring for de ændringer du står overfor. 

Samtidig forbereder vi os på hvordan din oprindelige angst kommer til at vise sig igen.

 

Anden session lægger vi halvvejs under udtrapningsforløbet. Her arbejder vi direkte med de følelser og ophørssymptomer du har mærket undervejs - og vi går dybere ind i den oprindelige angst og begynder at behandle de forestillinger og tanker du har heromkring.


Tredie session er ugen inden du skal stoppe helt. Her forberedes du på den værste del af udtrapningen. Vi bruger her hvad vi har lært fra de to forrige sessioner og gør dig klar til at håndtere de ophørssymptomer og angstsymptomerne som kommer, når medicinen er helt væk.


Sidste session ligger nogle uger efter du helt er stoppet. Vi fokuserer her behandlingen på din oprindelige angst og de nye følelser, som du nu oplever efter du ikke længere er bedøvet af medicinen.