Du har måske også prøvet at sidde i en terapi session, hvor du var enig med terapeuten om at din angst er helt ufarlig og at der ingen logisk grund er til at føle angst i den situation, som I nu minutiøst har gennemgået i alle detaljer. Men på trods af hvad din fornuft og bevidsthed siger, er det bare som om, at I slet ikke når ind til din angst. Den er fuldstændig ligeglad. Helt uden for pædagogisk rækkevidde, sidder den stadig og gnaver løs i brystet og er ligeså stærk, som da du tog hjemmefra.
Og så mærker du igen frustrationen og angsten-for-angsten brede sig. Hvad er der galt her? Kan du nogensinde få styr og kontrol over den smertefulde angst, som forpester dit liv? Hvorfor virker terapien ikke på dig?
Men bare rolig. Du er ikke den eneste, som har det sådan. Der er også en meget enkel forklaring på hvorfor det sker for dig. Og det bedste: Der er faktisk en meget enkel måde at nå igennem og helt fjerne din ustyrlige ”angstfølelse” . Vil du forstå hvordan, skal du først lige vide lidt mere om din angst.
To former for angst
Helt overordnet og meget forenklet fortalt er der to grundformer for angst.
Den ene form er en instinktiv medfødt og nedarvet angst, som ligger dybt i vore gener, og som vi oplever i situationer, der var livsfarlige for vore fjerne forfædre. Denne type angst er udviklet for mange hundrede tusinde år siden med formålet at beskytte os mod alt det som kunne true os i stenalderen. F.eks. angsten for kryb, slanger, edderkopper, angst for mørket, for døde mennesker, højder, fremmede mennesker fra kulturer og stammer vi ikke kender, at blive alene og udstødt fra flokken og mange flere. Vores reaktion fra denne angstform kommer helt af selv. Det er som om vores krop reagerer automatisk uden at fornuften når at blive indblandet. Det skyldes at denne angstform er styret af de mest primitive dele af hjernen. Instinktiv angst er i familie med helt primitive følelser og drifter som sult, sexlyst og magtbehov.
Den anden grundform er de bevidste angstformer. Det er enten angst som vi har tillært os selv gennem egne oplevelser hvor vi har været ud for faktisk fare eller blot tror vi har været i fare. F.eks. tandlægeskræk, angsten for hunde efter man er blevet bidt, situationer hvor man har følt sig latterliggjort, krænket, såret etc. Eller den meget specielle ”forstandsbetonet” form for angst: ”bekymringsangst” (også kaldt generaliseret angst) som kommer af en omfattende tankeaktivitet, hvor vi tænker og forestiller os alt det farlige, der kunne ske i fremtiden.
De fleste former for irrationelle og overdrevne angstlidelser(fobier) ser ud til at være et samspil mellem de instinktive medfødte følelser af angst og de bevidste angstformer.
Angst er uden for fornuftens rækkevidde
Mens de tillærte og forstandsbetonede angstforestillinger er noget, vi er meget bevidste om og dermed også kan bearbejdes med vores tanker, fornuft og logik, er problemet at de instinktive og meget stærkere følelser af angst ligger forankret et sted dybt i underbevidstheden og uden for direkte rækkevidde af den bevidste del af hjernen.
F.eks. har forskere målt, at hjernen og kroppen reagerer instinktivt med typiske angstsymptomer kun 0,3 sekund efter synet af en slange, mens den bevidste reaktion - f.eks. vurdering af om slangen nu er levende eller død - først indtræffer efter 1,2 sekund.
I kognitiv adfærdsterapi er taktikken at få hjernen og fornuften til at overtage magten fra følelserne, ved gennem tanker og eksponering, bevidst at indse at følelserne tager fejl. Men som i alle andre forhold hvor fornuften og følelser skal kæmpe om magten, kan dette være en meget lang og hård kamp for de fleste. Og selv når det lykkedes og fornuften ser ud til at have vundet, oplever mange tilbagefald hvor fornuften og hjernen lige pludselig svigter og igen lader sig overbevise om "det farlige".
Et eksempel
Måske oplever man sit første anfald af panikangst en mørk aften i bussen på vej hjem fra en dejlig ferie, hvor man skal hjem til sin lille lejlighed og igen være alene uden familie eller venner. Den fysiske reaktion og symptomerne ved panikangst, er de samme som man mærker ved en instinktiv angstreaktion, som så man en giftig slange foran sig. Men ved panikangst opstår reaktionen helt umotiveret ud af det blå og uden en situation vi bevidst eller ubevidst genkender som farlig. Efter anfaldet har kroppen vist os, at her var der åbenbart noget farligt at være bange for. Vores bevidsthed går derfor i gang med at tillære sig og huske oplevelsen og de omstændigheder som udløste angsten. Men fordi der ikke var nogen egentlig farlig situation, bliver det nu de ligegyldige forhold som omgivelser, situation, tanker og sindsstemning som vi ender med at lagre i vores angsthukommelse. Og pludselig er vi blevet bange for at køre i bus, tage på ferie, tage hjem alene om aftenen, at være alene – eller måske noget helt femte. Angsten har taget kontrollen over vort liv.
Når vi efterfølgende går i kognitiv terapi er det for at aflære de tillærte og invaliderende reaktioner, som vores hjerne har udviklet efter oplevelserne og gemt i vores angsthukommelse. Det er ikke så svært at adressere den del, som blev dannet via vores bevidsthed. Snart vil vi igen have indset og lært, at der ikke er noget farligt i at køre i bus, tage på ferie, være alene etc. Men vi har stadig den ubevidste erindring om de meget ubehagelige instinktive angstoplevelser i kroppen. Og vi er sandsynligvis stadig mere eller mindre angste for at de kan komme igen - f.eks. hvis vi nu mister den nyvundne kontrol. Og nu hvor vi ikke længere har noget bevidst og konkret at forbinde angsten med, er den I stedet igen overladt til instinkterne i underbevidstheden, hvorfra den jo også kom i første gang.
Skal den HELT væk, er det også fra underbevidstheden den skal bearbejdes for at forsvinde.
Angst skal bearbejdes via underbevidstheden
Nøglen til at løse dette forhold er at benytte kombinationsteknikker, hvor de instinktive angstfølelser bearbejdes via underbevidstheden, samtidig med at den bevidste del af angsten bearbejdes logisk. Gøres det rigtigt nulstilles både kroppens og underbevidsthedens angsthukommelse og den tillærte angstreaktion én gang for alle. På den måde kan alle irrationelle angstlidelser ofte fjernes på få timer.
I det danske behandlingssystem anbefales kun to måder at behandle angst på. Kognitiv adfærdsterapi eller antidepressiv medicin (SSRI/SNRI). Begge dele virker heldigvis for rigtigt mange. Men slet ikke for alle - og der er også rigtig mange ulemper forbundet med dem begge.
Det danske behandlingssystem er et af de få systemer i verden hvor ”underbevidstheden” ikke eksisterer som indarbejdet begreb. Teknikker og behandlinger, som baserer sig ”underbevidstheden” anerkendes derfor ikke. Selv om vi er kommet langt med f.eks. akupunktur og hypnose, er der rigtig mange og meget effektive behandlinger, vi kun kan få adgang til som ”alternative” behandlinger.
DU skal afgøre om en lille og konservativ sundhedssektor med meget begrænsede ressourcer skal afgøre om du skal leve et angstfrit liv eller ej. Jeg besluttede mig for mange år siden. Angst og frygt er i dag kun noget jeg mærker til, når der er en virkelig grund hertil.
