Når Stress og Angst opstår  sker der fysiologisk set det samme med vores krop. Selv om det opleves meget forskelligt, er måden vores krop reagerer på når vi enten føler stress eller bliver angste - fysiologisk set fuldstændig den samme. I begge tilfælde mærker vi virkningerne når hormonerne Adrenalin og Kortisol frigives. Det sker fordi den inderste og mest primitive del af hjernen registerer, at vi er truet eller i fare og derfor sætter os i  alarmberedskab. Et alarmberedskab, som skal forberede vores krop på at klare en kritisk situation, hvor vi skal kæmpe eller flygte for at overleve og dermed fysisk kunne yde noget mere end vi normalt gør.

De fleste af os kender bedst denne følelse fra situationer, hvor vi skal konkurrere om noget vigtigt, bekæmpe noget som truer os eller flygte fra noget farligt. Stress hormonerne som frigives ændrer vores tilstand både fysisk og psykisk. Vi får hjertebanken, øget puls, svedige håndflader, øget vejrtrækning, tørhed i mund og hals, Indsnævret fokus og tunnel syn, nedsat evne til at føle og abstrahere etc. Alt sammen er noget som gør os kampberedte og bedre i stand til fysisk at håndtere en kritisk situation her og nu.

Denne form for kortvarig stress er en helt naturlig overlevelsesproces og i sig selv fuldstændig ufarlig.  Til gengæld kan den være meget ubehagelig, hvis den opstår uden en grund, som vi kan mærke eller forstå. I de tilfælde oplever vi det som angst, angstanfald eller panikangst.

Den Positive Stress får os til at trives og til at "mærke livet". Den opstår  når vi er helt klar over årsagen og også finder reaktionen naturlig. Måske nyder vi ligefrem her det rush der kommer, når adrenalinen bruser gennem kroppen og skærper alle vore sanser. F.eks. hvis vi har lidt travlt og skal nå noget spændende eller vigtigt og derfor er lidt "op at køre". Eller når vi skal præstere noget ekstra på jobbet, som vi godt kan lide og som vi føler os gode til. Eller når vi deltager i en konkurrence, hvor vi tror på vi kan vinde.

Den negative Stress opstår når chefen gentagene gange kræver mere af os end vi har mulighed for at præstere. Hvis vi gang på gang ikke når at få afsluttet opgaverne, så vi selv er tilfredse og trygge med kvaliteten og resultatet. Eller hvis den måde vi skal løse opgaven ikke stemmer overens med vore egne værdier. Hvis vi konstant føler os utrygge på arbejdspladsen og risikerer at blive fyret. Eller bliver uretfærdigt behandlet af chefen, mobbet af kollegerne eller på anden måde føler os nedgjorte. 

I situationer med negativt stress, opstår den på grund af en vedvarende frygt for ikke at slå til eller for at vi ikke kan leve op til kravene, som skal til for at blive accepteret eller værdsat. Det får os til at føle, at vi ikke passer til eller er en accepteret del af det fællesskab vi indgår i. På arbejdspladsen, i skolen, i familien etc. Fundamentalt set oplever vi, at der er risiko for at blive "udstødt af flokken". Og da vi alle i vore dybeste instinkter er flokdyr, som kun kan overleve når vi indgår og samarbejder i flok, opstår der en ubevidst grundliggende dødsangst. Denne angst registreres i Amygdala - en primitiv del af hjernen som uafhængigt af vore bevidsthed og fornuft, beskytter os ved at frigive stresshormoner der aktiverer kroppens fysiologiske alarmberedskab og nu stresser og gør os kamplare.

Fastholdes vi i denne Stress - eller angst-for-at-dø tilstand over længere tid uden at alarmberedskabet bliver afblæst - opstår den farlige "langvarige" stress.

Negativ stress er mest ubehaglig, men har den fordel, at vi ikke er i tivivl om at noget er galt.  Den positive stress er tilgengæld farligere. For her er det noget svære at mærke at noget er galt. Vi mærker ikke  angsten fordi vi oftest lykkes i vore kampe og bestræbelser. Samtidig er den underliggende angst heller ikke så tydelig. Ofte er det en angst for ikke at leve op til egne krav og ambitioner. Om hvem og hvor vi ønsker at være i forhold til den gruppe, vi ser os selv i.

Så længe vi gennem vore præstationer på arbejdet, sporten eller socialt kan nå vores ambitioner, føles det hele rigtigt rart og godt. Men selv om vi er positivt drevet, er risikoen for at overbelaste kroppen stadig til stede. Heldigvis kan rigtigt mange klare et ganske højt konstant positivt stress niveau. Men andre kan have svært ved at finde, mærke eller respektere sine egne fysiske og mentale grænser. Og så kan det gå galt. Meget pludseligt og helt uventet. Fordi vi syntes at det lige gik så godt.         

Men hvis din krop er i et kronisk alarmberedskab, hvor du konstant må kæmpe og yde lidt mere end du i virkeligheden kan, før du føler dig tilfreds med din situation, position og eksistens. Og uden du når at slappe af og genopbygge dine ressourcer, så vil det ende med et sammenbrud. 

Er vi i denne tilstand igennem længere tid, udvikler vi det som normalt forstås ved langvarig stress. Denne stress tilstand er meget skadelig, da kroppen og hjernen nu er konstant overbelastet. Vi begynder nu at mærke langt mere alvorlige symptomer som skyldes overbelastningen. Urolig nattesøvn, problemer med maven, glemsomhed og fraværende, konstant tankemylder, svækket immunforsvar etc.

Når vi har indset at vi har været i  en vedvarende stress tilstand så længe at det er blevet kritisk for vores krop, er den mest effektive og hurtigste måde at komme ud af tilstanden derfor at gå direkte igang med at behandle kerneårsagen til stress. Angsten for ikke at slå til. Angsten for at "død" - eller måske blot at miste livet som du kender det.   

.